Gøsselforeningen

Gøsseltræf 2015

2016-02-12 00:00:00 UTC Lars

Velkommen til Gøsselbrevet

I ønskes allesammen et godt nytår!

Lad 2016 blive fyldt med masser af sjov, kolbøtter og gøsselguf!

/Lars og Pernille

Indkaldelse til Generalforsamling

Sæt kryds i kalenderen tirsdag d. 19. april, hvor Gøsselforeningen holder generalforsamling kl. 18-21.

I næste Gøsselbrev kommer der nærmere information om indholdet af generalforsamlingen.

Indbetaling af kontingent

Husk at indbetale kontingent, så vores dejlige forening kan bestå :)

Årskontingentet er 200 kr. Indbetales på reg.nr. 1551 kontonr.33755722

Gøsseltræf 2015

Gøsseltræffet stod denne gang i Bernhard Christensens tegn.

Tak til Sus Hauch og Nina Foss som havde forberedt en fantastisk dag for os. De har begge kendt, er blevet undervist af og har arbejdet sammen med Bernhard.

Vi der var så heldige at være tilstede fik en flot indføring i Bernhard Christensens univers. Hans livshistorie fra kirkeorganist til revykomponist til musiklærer på lilleskole til komponist af et utal af rytmiske sange og værker m.m.m. Nina havde lavet en flot tidslinje fra han blev født 1906 til hans død i 2004. Den viste hvilket spændende og produktivt liv han havde haft.

Vi blev også præsenteret for noget af Bernhard Christensens musik, fra orgelværker til musik med teatergruppen Batida, hvor både Sus og Nina spiller og synger med - og filmklip (bl.a. fra PH´s Danmarks-film fra 1935 hvor Bernhard Christensen har skrevet musikken).

Og så sang, spillede og dansede vi selvfølgelig også nogle af Bernhard Christensens sange, bl.a. ”Go´morgen sol”, ”Mette syng sang”, ”Danse, kom lad os danse” m.fl.

En spændende, afvekslende og ”Gøsselsk” dag.