Gøsselforeningen

Om Årets Nytårskur

2019-07-29 00:00:00 UTC Lars og Pernille

Generalforsamling d.28.februar 2019. I år valgte bestyrelsen at slå Nytårskur og Generalforsamling sammen. Det viste sig at være en god idé, da der dukkede rigtig mange op til denne dejlige aften. Vi begyndte aftenen med at spise af den dejlige buffet, som bestyrelsen havde sørget for. Derefter gik vi over til den aktive og kreative del. Vi var så heldige at Malene Kjærgård kom og introducerede os til Circlesongs. Malene delte os i grupper og opbyggede flotte flerstemmige sange som udviklede sig undervejs. Svært at beskrive, man skulle være der. Det var meget inspirerende og vi fik sunget igennem. Tusind tak til Malene for en meget stor oplevelse. Så var det tid til selve generalforsamlingen, som foregik i god ro og orden ( se referat andet steds i Gøsselbrevet ).