Gøsselforeningen

Astrid Gøssel

Bevægelsesform og arbejdsmetode

Astrid Gøssel

Astrid Gøssel (1891–1975) var uddannet pianist og musikpædagog og arbejdede gennem mange år som bevægelsespædagog. Hun udviklede gennem sit arbejde med børns sanse-motoriske og rytmisk-musikalske udvikling en pædagogisk metode, hun kaldte ”den ledede og motiverede bevægelsesleg”.

Astrid Gøssels arbejde bygger på et helhedssyn. Ideen om en ”enhed mellem læring, forståelse og skabende virksomhed”, og mellem barnets motoriske, rytmiske og øvrige musikalske udvikling.

Studier af små børns spontane leg var et væsentligt udgangspunkt for Gøssels arbejde. Hun understregede legens betydning for det lille barns fysiske og psykiske udvikling og fremhævede, at begrænsede legemuligheder begrænser udviklingen.

Astrid Gøssel mødte under sit arbejde som underviser komponisten Bernhard Christensen. De var begge optaget af jazzmusikken med dens rytmiske udtryk og improvisation og indledte et samarbejde, der kom til at præge den kommende musikpædagogik. De underviste begge på flere pædagogseminarier og kom til at sætte sit præg på pædagogikken indenfor vuggestuer, børnehaver og ”lilleskoler”.

Astrid Gøssel blev optaget af andre kulturers bevægelsesformer, der ofte var bedre udviklede og mere hensigtsmæssige end i vores kultur. Dette kom til at danne grundlag for Gøssels syn på opvækstmiljøets betydning for udviklingen af menneskets bevægelsesmønstre.

I arbejdet med voksne elever, hvor bevægelserne i højere grad er indøvede (u)vaner, bygger Gøssel undervisningen op omkring et øvelsesstof, som fremmer hensigtsmæssige hverdagsbevægelser. Herfra kan der eksperimenteres og improviseres, med og uden brug af musik. Målet er gode bevægevaner og forståelse af bevægelsens betydning for holdning og livsglæde.

Gøsselskolen er et produkt af de ideer og den praksis Astrid Gøssels og Bernhard Christensens elever har taget med sig fra deres læremestre – ideer og en praksis, der uden tvivl er præget af den personlige udformning, disse elever har givet det oprindelige idegrundlag.

Bevægelseslegen (arbejdsmetoden)

Det var vigtigt for Astrid Gøssel, at ”tage udgangspunkt i barnet, der hvor det er”. Det indebærer, at bevægelseslegen altid skal være lystbetonet og tage udgangspunkt i barnets spontane, autentiske bevægelsesmønstre.

Barnets bevægelsesmønstre rummer forskellige rytmer og tempi. Den voksne kan fremme bevægelsesudviklingen ved at understøtte barnets spontane bevægelsesrytme f.eks. med trommerytmer.

I arbejdsmetoden indgår Rammesange og rammelege (en form for sange og sanglege), der kan anvendes frit og improviserende, så børnene kan være aktivt medskabende. Her er der mulighed for at eksperimentere med tekst og melodi, der inspirerer til bevægelse og kreativitet.

Igennem bevægelseslegen støttes barnet i sin udvikling. Udover den sanse-motoriske og rytmisk-musikalske udvikling, styrkes barnets personlighed gennem fantasi og kreativitet. Det sociale samspil lærer barnet at lytte, iagttage og samarbejde, og gennem bevægelseslegen opdager barnet nye muligheder og ressourcer i sig selv. Dette er med til at styrke barnets selvtillid og selvværd.


Kildemateriale:

  • Lise Ahlmann: ”Bevægelse og udvikling”.
  • Inger Barker Jørgensen: Afsnittet om ”Arbejdet med voksne elever”.
  • Gøsselskolen 25 år (Jubilæumstidsskrift): ”Bernhards musikpædagogik”.